Dit parforhold lægger ud med din egen måde at være på. Dèt styrer, hvordan resten af jeres parforhold bliver
Jeg er en single fyr i midten af tyverne. Jeg fanger mig selv bevidst samt ubevidst i at overveje og lede efter en partner til et parforhold. Mit mål har faktisk konstant været at blive tætte venner med min kommende kone i minimum et år, forloves det næste, som inkluderer at blive viet før jeg bliver 30.
Dette mål kan måske synes at være urealistisk og jeg er klar til at ændre på det. Jeg ved præcist hvad jeg søger efter i en potentiel mand eller kone. Men jo mere moden jeg bliver, jo mere indser jeg at det føles som en "mission" at finde en der matcher hvad jeg ønsker og også hvad jeg ikke ønsker i en partner. Jeg føler at min utålmodighed forsinker min mulighed for at træffe denne partner.
Nogle gange reflekterer jeg over om, hun faktisk er derude et eller andet sted. Så jeg spekulerer på hvad hun laver på det tidspunkt jeg tænker tanken og om hun overvejer mig. Jeg ved af mine venner netop hvordan de fandt deres partner, da de allermindst forventede det.
Jeg spørger tit mig selv, om jeg er udseendesmæssigt tiltalende? Det mest ligetil svar er faktisk, at jeg ikke er i så fremragende form som jeg gerne vil være. Jeg ved at jeg skal have tilmeldt mig et motionscenter. Hvad er en større motivation til end at se godt ud og fremstå som selvsikker med ro i sindet? Ikke desto mindre, ønsker jeg at min kommende ægtefælle er forelsket i mig som jeg er.
Comments
Post a Comment